Maler Lyngbo - Naturalist og naturist
Tuttes Bjerg, Strandvejen, 6854 Henne, lige udenfor byskiltet i Henne Strand
strandvejen, 6854 Henne
Oplev en af vestkystens excentriske malere og den storslåede natur han gik ud og malede i.
Beskrivelse
Vi vandrer i Maler Lyngbos (1871-1968) fodspor over Lyngbos Hede som han lod frede, nyder udsigten fra Tuttes Bjerg og går forbi hans hjem og hører om Lyngbos liv både som naturalist og naturist.
Lyngbo var naturalist og malede især det vestjyske landskab, og folks liv på landet. Han var også kendt som en noget excentrisk herre der syede sit eget tøj, og holdt meget af at gå nøgen rundt i sin have. Maler Lyngbo satte mange spor i sit lokalområde, både med fredningen af Lyngbos Hede og at han skænkede areal til en af landets første naturistcampingpladser.
Lyngbos Hede har en helt særlig natur, med mange sjældne arter, f.eks. kødædende planter og den truede sommerfugl, Ensianblåfuglen
I 2026 kan du på Nymindegab Museum se en særudstilling om Maler Lyngbo fra d. 28/3-1. nov. Læs mere her: Nymindegab Museum
Turinfo:
Ca. 5-6 km i varieret terræn.
Tidspunkt 18-21
Mødested: Tuttes Bjerg, Strandvejen, 6854 Henne, lige før byskiltet.